International Communication A/S søger en freelance underviser i hollandsk til online undervisning hurtigst muligt.
Undervisningen er online 2 gange om ugen 1½ time.
Du har erfaring med undervisning af voksne og er tålmodig og venlig. Du behersker hollandsk på mindst B2 (højt/mellemniveau). Samtidig er du fleksibel, smilende, har en smittende energi og møder folk i øjenhøjde.
Kan du svare "ja" til ovenstående, er du sikkert den person, vi lige står og mangler. Hos International Communication A/S bliver du en del af et landsdækkende team, som hver dag leverer den bedste kvalitet i undervisningen. Med reference til hovedkontoret ved Kolding, bliver dine opgaver at gennemføre sprogundervisning og -tests. Vi glæder os til at høre fra dig på mail.